Inspirationskilder til ejendomsfoto (del 2)

Inspirationskilder til ejendomsfoto (del 2)

En fototeknik jeg beundrer er “Light painting”.
Jeg faldt over en en fotograf med navn Mike Kelley, som virkelig går all in på den her teknik.
Kort forklaret er det, når man tager en masse billeder fra samme vinkel, men hvor man manuelt belyser de elementer man ønsker fokus på. Man blender så forskellige eksponeringer sammen i Photoshop, og begynder at “male” alle de elementer ind man har belyst hver især.
Jeg har ikke benyttet hans teknik, da det er meget tidskrævende og som regel kun er med fokus på ét enkelt billede af huset. Så det egner sig ikke til hverdags ejedomsfotografering.

Der hvor jeg har fundet inspiration er, at når jeg fotograferer, så er det tit at jeg ikke kan få den rette belysning i hele motivet. Jeg laver ikke HDR bracketing. I stedet for tager jeg de eksponeringer jeg har brug for, med og uden flash, og så blender jeg de forskellige dele af motivet ind manuelt i Photoshop.
På den måde kan jeg få det bedste fra hver lyssætning. Hans teknik hjalp mig til at se et motiv som et lærred, og for at fylde lærredet kan man bruge en farve (en eksponering) eller man kan tage flere eksponeringer med forskellige lyssætninger, og derefter male motivet med de ønskede “farver” man har at arbejde med.
Nogle gange er “en farve” nok til at beskrive rummet, men andre gange er ikke. Og her er det at hans teknik kommer ind, så man har det i tankerne at samle alle de “farver” man har brug for, for at beskrive det motiv man søger.

Mike Kelley

I denne første video i samarbejde han med Fstoppers og viser, hvordan han udøver teknikken på location og i Photoshop. Meget interessant at se ham arbejde.
Videoen her er fra 2013.


De har efterfølgende fulgt op med flere videoer, her er en fra 2016.

info

Om Blogger

Jeg startede som ejendomsfotograf i 2004 efter min uddannelse som Multimediedesigner. Jeg kom tilfældigt ind i branchen, efter min søster blev ansat som fotograf hos Esoft, som på det tidspunkt manglede fotografer. Med min baggrund i billedbehandling og stræben efter rene linjer i design, faldt jeg hurtig for faget. Jeg har nu arbejdet som ejendomsfotograf i snart 20 år, og jeg synes stadig det er en utrolig spændende branche.

Leave Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.