Forhistorie…
Da jeg startede som ejendomsfotograf i 2004, blev jeg udstyret med et Nikon Coolpix 4500. Et 4MP kamera med et specielt design hvor huset kunne drejes i forskellige vinkler, så man kunne se den lille bitte skærm, uanset om man var i fugle eller frø perspektiv.
Det var smart, for man kunne også montere diverse objektiver, og det var specielt effektivt med hensyn til 360 graders billeder. Så det kamera blev brugt både til almindelige stills og når vi lavede 360 graders billeder.
(Jeg har stadig en kasse med flere coolpix, vidvinkler og fiskeøjeobjektiver liggende… nogen interesseret?)
Da jeg gik selvstændig i 2006 var jeg interesseret i et bedre spejlrefleks kamera. Jeg besluttede mig for at købe et Olympus E-330, som var et helt nyt design, hvor man kunne se liveview på skærmen mens man tog billedet, og så kunne skærmen også flippes ud.
Jeg kørte med Olympus i nogle år, og vandt også en flot 2. plads i Fotomarathon i 2011 med det kamera, men kunne se at deres Four Thirds System til sidst ikke var nok, i forhold til de fullframe kameraer der kom på markedet.
I 2013 skiftede jeg så “religion” og efter at have undersøgt nøje. Jeg valgte et Sony a99 frem for Nikon eller Canon.
Grunden til jeg valgte Sony var blandt andet dets skærm som kunne trækkes ud og drejes, at det havde større dynamic range end de andre, der var nytænkning med fx Electroninc Viewfinder, og så spillede prisen også en rolle.
Hvad er der i tasken?
I dag har jeg stadig Sony, men har opgraderet til deres a99ii model. Et super godt kamera med 42MP, indbygget stabilisator og professionelle objektiver i samarbejde med Carl Zeiss.
Jeg startede med at bruge Sony’s flash, HVL-F60M, men de overopheder hurtigt og er går automatisk i standby mode derefter, og kan så ikke bruges før de er kølet ned igen. Virkelig ikke optimalt når man står på en sag.
Jeg har i stedet for købt en Godox TT685s, meget mere pålidelig og overopheder ikke. Og den koster ikke nær så meget som en Sony.
Jeg er meget tilfreds med mit Sony a99ii og kan varmt anbefale det.
Links til udstyr herunder
- Sony a99ii
- Sony SAL16-35Z (
vidvinkel ) - Sony SAL28-75
- Sony SAL70-300G
- Godox TT685s
- Benro Tripod (
stativ tilstillbilleder ) - Manfrotto tripod head
- Promaster-SystemPro-Professional-Light-Stand (
stativ til mast) - manfrotto-152-double-female-adapter (adaptor til mast)
- manfrotto-208-camera-mounting-adapter-3118 (adaptor til mast)
- compact-ball-head (adaptor til mast)