Ejendomsfotograf nu og altid

Ejendomsfotograf nu og altid

11 år bag kameraet og med udelukkende boliger som mit motiv. Man skulle tro at mine øjne var ved at være en smule trætte og på udkig efter nye motiver, men det er de absolut ikke.

Jeg plejer at sige:”at der er ikke er to boliger, der er ens.” Jo, måske er de bygget helt ens, men der er mange ting som kan gøre at du ser boligen forskelligt. Den ene dag kan det være en grå og trist dag, den anden flot solskin. Dine motiver kan også være vidt forskellige mht. hvornår du trykker på knappen. Er boligen bedst i morgensol eller eftermiddagssol?
Det kan også være at du den ene dag tager billederne med din rygradserfaring, den næste dag er du lige blevet inspireret af en ny fototeknik, så du leger dig frem og ser pludselig motiverne på en helt ny måde.

Der er utrolig mange måder at tage ejendomsfoto på. Jeg vil mene, at i mine 11 år som ejendomsfotograf, har jeg set det meste, men jeg er slet ikke færdig med at udforske. Der kommer hele tiden nyt fotoudstyr, nye redigeringsmuligheder og nye inspirationskilder. Jeg vil på bedste vis dele hvad jeg har af gode tips og tricks, til dig som også er interesseret i ejendomsfoto.

For jeg er Ejendomsfotograf nu og til jeg bliver overtaget af robotterne 🙂

Avatar

About The Author

Jeg startede som ejendomsfotograf i 2004 efter min uddannelse som Multimediedesigner. Jeg kom tilfældigt ind i branchen, efter min søster blev ansat som fotograf hos Esoft, som på det tidspunkt manglede fotografer. Med min baggrund i billedbehandling og stræben efter rene linjer i design, faldt jeg hurtig for faget. Jeg har nu arbejdet som ejendomsfotograf i over 15 år, og jeg synes stadig det er en utrolig spændende branche.

Leave Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.